Toblerone lagkage opskrift
Elsker dit barn Toblerone? Så overrask ham/hende med en Toblerone lagkage til børnefødselsdagen.
Ingredienser
3 brune lagkagebunde
Hindbærcreme:
200 g dybfrosne hindbær
1 spsk sukker
1-2 tsk vaniljesukker
1½ dl mascarpone (kan evt erstattes med naturel yoghurt)
2 dl piskefløde
Tobleronecreme:
200g toblerone
1½ dl piskefløde
Pynt:
Piskefløde og hakkede nødder eller mandler
Fremgangsmåde:
Hindbærcreme:
Bærrene optøs og moses ud med sukker og vanilje. Yoghurten vendes med hindbærrene. Pisk piskefløden, og vend det hele sammen stille roligt. Stil cremen på køl 1 times tid.
Tobleronecreme:
Smelt tobleronen over vandbad eller i microovn. Pisk fløden stiv. Mængden af fløden kan varieres efter behag. Vend forsigtigt den afkølede (pas dog på den ikke stivner) toblerone i fløden. Har du lidt toblerone til overs, kan du evt hakke det i små stykker og vende det i tobleronecremen. Stil også gerne denne creme på køl inden lagkagen lægges sammen.
Læg lagkagen sammen med hindbærcreme i nederste lag og tobleronecreme i øverste.
Pynt med flødeskum og drys hakkede nødder, mandler eller chokolade. Skal kagen bruges til en børnefødselsdag kan du også vælge at dekorere kagen med fondant. Vi har tidligere her på Alletiders Dag skrevet om hvordan du nemt selv kan lave din fondant med skumfiduser- du kan finde opskriften her.
Lagkagen smager bedst hvis den bliver lavet nogle timer før den skal spises!
Pingback: 10 stk kage tilbehør til en Prinsesse kage - Alletiders dag