Kokossnegle opskrift

Del på:

Ved du heller hvad du skal finde på at servere til den kommende børnefødselsdag? Hvad med en omgang kokossnegle pyntet med en farve glasur der passer lige til fødselsdagens tema? Vi giver dig her en lækker kokossnegle opskrift:

Ingredienser

Dej

25 gram gær

1,5 dl mælk

100 gram blød smør

1 æg

2 spsk. rørsukker

500 gram hvedemel

Fyld

135 gram blødt smør

100 gram brun farin

125 gram kokos

Fremgangsmåde

Start med at røre gæren ud i lidt lunet mælk. Derefter tilsættes smør, æg og rørsukker til blandingen og til sidst melet. Ælt dejen godt sammen og lad den hæve et lunt sted ca. 1 times tid.

Fyldet laves ved at røre smør, farin og kokos godt sammen.

Når dejen er færdighævet, rulles den ud til ca 0,5 cm´s tykkelse og kokosblandingen fordeles jævnt henover. Rul det hele sammen som en roulade og skær rouladen i ca. 2 cm tykke skiver og læg dem på en bageplade med bagepapir. Lad sneglene hæve 20 min, mens ovnen varmer. Bag sneglene ved 200 grader i ca 15 min. Når sneglene er færdige og er kølet af, kan de pyntes med perlesukker eller glasur, alt efter hvad du er mest til.

Velbekommen!

Kilde: Alletiders Bagebog