Grove pizzasnegle
Lækre grove pizzasnegle er oplagte at bage hvis der skal holdes fødselsdag og der skal laves åbent buffet. Pizzasneglene kan f.eks. serveres som på billedet på en pind. Børnene vil elske at der er gjort ekstra ud af madens præsentation på bordet.
Ingredienser
Dej:
50 gram gær
4 dl. lunken vand
4 spsk. olie
1 tsk. salt
200 gram grahamsmel
50 gram knækkede hvedekerner
350 gram hvedemel
Fyld:
Tomatpúre
Skinketern, kyllingtern eller oksekød.
Revet ost
Oregano
Fremgangsmåde
Start med at røre gæren ud i det lunkne vand, tilsæt derefter olie og salt. Kom grahamsmel og kerner i og bland det hele godt sammen.Tilsæt hvedemel lidt ad gangen og ælt det godt til en ensartet dej. Lad dejen hæve ca. 15 min. Rul derefter dejen ud og og kom fyldet på (pånær ost).
Rul dejen sammen og skær snegle ud i passende str. Sneglene sættes på en bageplade, beklædt med bagepapir. Derefter skal de hæve ca 25 min. Når de er færdighævet drysses med revet ost.
Bages ved 225grader i ca. 20-25 min indtil de er gyldne.
Opskrifter søges
Vi ønsker her på Alletiders Dag at have det største udvalg af gode opskrifter til børnefødselsdagen, og til det har vi brug for din hjælp.
Så har du en god opskrift på enten mad, snacks eller kage som er oplagt til børnefødselsdagen? Så leder vi efter nye og spændende opskrifter som vil blive delt her på www.alletidersdag.dk.
Send din opskrift (gerne med billeder) via privatbesked Facebook eller på mail info@alletidersdag.dk.
Alle opskrifter vil selvfølgelig blive citeret med navn og evt link til din egen blog eller hjemmeside.