6 opskrifter på hjemmelavet vand med smag
Når der holdes børnefødselsdag, skal der naturligvis serveres lækre drikkevarer for de mange små og store gæster.
Hvis man ikke ønsker at hælde sukkerholdige drikkevarer på gæsterne, er der et lækkert alternativ – Hjemmelavet vand med smag.
Det er hurtigt og nemt at lave vand med smag, og derudover ser det festligt og flot ud. Du kan brug næsten alle former for frisk frugt, eller du kan følge vores opskrifter, og få lækker vand med smag til festen.
1 Mynte og citron
Mynte og citron vand giver en lækker forfriskende smag til vandet. Citronen givet bedst smag hvis den er skåret i skiver eller i både mens mynten kan puttes i med stilk og blade. Tilføj isterninger, for at holde vandet koldt, eller læg citronen i fryseren før brug. Ønsker du det, kan du også tilføje lime, eller du erstatte citronen med lime
2. Hindbær, lime og Kiwi vand
Hvis det er hindbær sæson, så er friske hindbær noget af det lækreste du kan tilføje i dit vand. Er det ikke sæson, så kan frosne hindbær også bruges til at skabe en sød sommer smag i vandet. Tilføjer du kiwi og lime til vandet, skaber du en kombination af sødt, surt og bitter, som er utrolig lækkert. Husk at skylle hindbærrene godt inden du kommer dem i vandet.
3. Appelsin, Lime og citron vand
Hvis man godt kan lide en mere syrlig vand, så tilføj skåret appelsiner, lime og/eller citron i dit vand. Når du ønsker at bruge citrus frugter i dit vand, anbefaler vi du køber økologiske citrus frugter, for at sikre dig skrællen ikke er fyldt med giftige sprøjtemidler.
4. Kiwi og jordbær
Vand med Kiwi og jordbær er en af de mere eksotiske former for vand med smag, som du kan lave til børnefødselsdagen. Denne sammensætning lækre friske frugter og vand er perfekt til desserter, da den har en syrlig undertone, som passer godt sammen med en sød dessert.
5. Mynte og jordbær
Hvis du gerne vil servere en vand, som er sød ligesom saftevand, så lav en kombination af mynte og jordbær. Er du til en vand med mere karakteristisk smag, så erstat mynten med salvie.
6. Frosne melon kugler
En måde at lave en flot og festlig vand med smag, er med melon kugler. Lav melonkugler med en melonske og læg dem i fryseren. Har du mulighed for det, så bland flere forskellige farver melon såsom vandmelon og honningmelon for at skabe et farverigt resultat.