Sunde konfektkugler

Del på:

Server en lækker snack med god samvittighed. Denne opskrift på sunde konfektkugler er sund og men også en stærk vanedannende konfekt der henvender sig til både børn og voksne.  Opskriften stammer oprindeligt fra Mums – søde sunde sager af Rose Maimonide. Sunde konfektkugler er en af favoritterne her os hos på Alletiders Dag, som gerne laves hele året rundt som et fint altetnativ i forhold til en kage.

Sunde konfektkugler opskrift

(ca 35-40 stk små kugler)

Ingredienser:

1 økologisk appelsin

1 håndfuld fintvalsede havregryn

1 dl havregryn

1 dl dadler

1 håndfuld mandler

1 håndfuld kokosmel

2 spsk kakaopulver

1 tsk vaniljepulver

1 knsp fint himalayasalt

2 spsk kokosolie

Kokosmel,  krymmel, frysetørret hindbær til rulning

Fremgangsmåde:

  • Start med at rive skallen af appelsinen meget fint og pres saften af appelsinen
  • Bland havregryn med saft og skal fra appelsinen, og lad det stå et par timer og trække.
  • Udblød også den tørrede frugt og mandlerne i vand i et par timer. Gem iblødsætningsvandet til evt. at justere konfektmassens konsistens.
  • Giv alle ingredienserne en tur i foodprocessoren
  • Reguler evt. konsistensen med iblødsætningsvand eller flere havregryn
  • Tril massen til mundrette kugler, der rulles i kokosmel

Tip! Appelsinen kan med fordel erstattes med en lille grapefrugt, hvilket tilføjer konfektkuglerne et lækkert pikant strejf