Havregrynsboller med revet gulerod

Del på:

Har barnet bestilt hjemmebagte boller til børnefødselsdagen? Havregrynsboller med revet gulerod er et oplagt valg i stedet for de klassiske fødselsdagsboller, dels fordi de er sundere og fordi de smager fantastisk godt.

Ingredienser:

1 ½ dl havregrynHavregrynsboller med gulerødder
3 dl vand
25 g gær
2 dl reven gulerod
1 dl yoghurt
2 spsk olie
1 tsk salt
500 g hvedemel
1 sammenpisket æg til pensling

 

Fremgangsmåde:

Starte med at komme havregryn og vand i en gryde og kog det op, mens der røres 1-2 minutter. Når det er blevet til havregrød, tages gryden fra varmen og afkøles. Kom grøden i en skål og rør den smuldrede gær i. Kom herefter den revne gulerod, yoghurt, olie og salt i og rør det hele godt sammen. Tilsæt halvdelen af hvedemelet. Tag herefter dejen ud på bordet og ælt den godt sammen med resten af melet.
Stil dejen til hævning et lunt sted med et rent klæde over i 1 time.
Form 20 boller – du kan også vælge at lave 40 stk, den mindre størrelse er måske mere passende til børnene. Lad dem efterhæve på bagepapir på en bageplade 15 minutter med et klæde over.
Pensl herefter bollerne med æg og bag dem ved 200 grader på midterste ovnribbe i ca. 18 minutter.

Tip! Dejen kan tilføjes rosiner, hørfrø eller hasselnøddeflager.