Vaniljeis med chokoladeknas
Mmm… Hjemmelavet is, bare tanken får vores tænder til at løbe i vand her på Alletiders Dag. Denne opskrift på Vaniljeis med chokoladeknas smager himmelsk og er nem at lave. Denne opskrift er med chokoladecornflakes, men du kan selvfølgelig udskifte det med lige du har lyst til f.eks. bær, lys/mørk chokolade, Toblerone eller Toms skildpadder.
Ingredienser:
Chokoladeknas
100 gram mørk chokolade 70%
4 store håndfulde cornflakes
Vaniljeis
4 pasteuriserede æggeblommer
50 gram sukker
Vaniljekornene fra 1 vaniljestang
½ tsk. kardemomme
½ liter fløde
Fremgangsmåde:
Chokoladeknas
Start med at smelte den mørke chokolade over et vandbad, det kan evt være en fordel at knække chokoladen i mindre stykker – så smelter chokoladen hurtigere. Imens tag cornflakes op i en frysepose og knus dem forsigtigt med hænderne til de er i mindre stykker. Når chokolade massen er smeltet og har en god flydende konsistens, vend
da cornflakes i chokoladen til alle cornflakes er dækket med chokolade. Hæld chokoladecornflakesene på bagepapir og stil det i køleskabet og lad det stå i en halv time eller til chokoladen er hård. Knus evt igen hvis det har samlet sig i lidt for store klumper.
Vaniljeis
Start med at åbne vaniljestangen forsigtigt og skrab vaniljekornene ud med bagsiden af urtekniven.
Bland herefter vaniljekorn, kardemomme og sukker sammen i en plasticskål. Tilsæt de pasteuriserede æggeblommer og pisk med elpisker til massen bliver hvid og luftig. Tag en anden skål til fløden og pisk den.
Vend knap halvdelen af flødeskummet op i skålen med æggemassen. Vend massen rundt med en dejskraber.
Når æggemassen og fløden er vendt godt sammen, tilsættes resten af flødeskummet. Husk det skal vendes sammes, ikke røres. Vend lidt mere end halvdelen af den knuste chokolade cornflakes sammen med ismassen.
Put ismassen op i en stor form eller små forme (evt muffinsforme i silikone) med dejskraberen.
Drys med resten af chokolade cornflakes på toppen og stil isene i fryseren i mindst 3 timer. Tag isene ud af fryseren cirka 10 minutter før servering.
Velbekommen!