Pitabrød minipizza opskrift

Del på:

Nem og hurtig måde at lave minipizzaer til børnefødselsdagen.

Pitabrød minipizza opskrift

Personer: 8

8 fuldkornspitabrød
1 bakke hummus (kan findes på køl i supermarkedet, ellers kan du også kaste dig ud af i at lave den selv)
1 glas grøn pesto
1 pakke kogt skinke eller kylling i skiver
1 pakke frisk mozzarella
½ pakke revet mozzarella
8 cherrytomater
8 basilikum blade

Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 200 grader, så den er varm til minipizzaerne skal i ovnen.

Start med at skære pitabrødene igennem. Læg bagepapir på en bageplade og læg derefter pitabrødene på bagepapiret. Fordel hummus og rød pesto på pitabrødene med smøreknive.
Skær den friske mozzarella i skiver. Fordel skinken eller kyllingen på pitabrødene, så der er lige meget på hver, og herefter skiveskåret frisk mozzarella og revet mozzarella. Læg til sidst en cherrytomat og et basilikums blad på hver minipizza.

Sæt minipizzaerne i ovnen og bag dem i 10 minutter. Skær minipizzaerne over i halve eller kvarte og servér dem varme.

Fyldet kan selvfølgelig varieres alt efter smag. Skal de laves til fødselsdag, så lav gerne med forskellige smagsvarianter, så der er noget alle børnene kan lide.

Minipizzaerne er bedst hvis de spises med det samme, det anbefales derfor ikke at lave dem god tid i forvejen eller at fryse dem ned.

Velbekommen!