Jordbærtærte opskrift
Der er ikke noget mere lækkert på en god sommerdag end et godt stykke jordbærtærte med gode friske danske jordbær. Vi giver dig her opskriften på en nem og lækker jordbærtærte af mørdej med marcipankant og flødecreme, som helt sikkert vil falde i god jord til den fødselsdagen.
Ingredienser
Mørdej:
400 g. mel
2 spsk. rørsukker
250 g. smør
4 æggeblommer
Dejen: Samles og lægges på køl 1 time, rulles ud i den form man nu ønsker.
Marcipankant:
400 g. marcipan
60 g. flormelis
150 g. god mørk chokolade 70%.
Flødecreme:
½ liter piskefløde
1 pose kagecreme (pulver)
1 vaniljestand
Fremgangsmåde
Bland marcipan og flormelis godt sammen og tril det til en pølse. Marcipanblandes lægges hele vejen rundt i kanten af mørdejen og ’klippes’ med en saks, hele vejen rundt. Prikkes med en gaffel og bages ved 200 g. i ca. 15 min – til den har en fin gylden farve. Kagen skal herefter køle, lav gerne flødecremen imens. Når kagen er kold pensles den med smeltet mørk chokolade
Kagecremen (pulveret) piskes under kraftig omrøring med fløden + vaniljemarven, stilles koldt ½ time. Fløden piskes til skum, blandes med cremen og stilles igen koldt mindst ½ time. Puttes på kagen der dekoreres med halve jordbær. Jordbær kan med fordel skiftes ud med hindbær, brombær, blandede bær – alt efter hvad man nu er til.