Ægge løb
Aldersgruppe: Fra 4 år og opefter
Antal deltagere: Fra 3 deltagere og opefter
Rekvisitter: Skeer og æg til antallet af deltagere. Har I ikke æg kan man også lave løbet med kartofler.
Lav en lille stafet bane, med et vendepunkt, som skal være banen for ægge løbet
I ægge løb kæmper 2 grupper om at komme først igennem et stafetløb, mens deltagerne løber med et æg på en ske.
Skiftevis skal alle deltagerne på de 2 hold løbe/gå en tur frem og tilbage igennem banen med et æg balancerende på en ske.
Taber en af deltagerne ægget, taber det hold legen. Taber ingen ægget, er det det hold, som først har haft alle deltagere igennem banen som vinder.