Rugbrødslagkage opskrift

Del på:

Lav en lidt sundere udgave af den klassiske lagkage med en rugbrødslagkage. Oplagt til fødselsdagen for både børn og voksne.

Ingredienser

6 Æg
150 gram Sukker

200 gram Rugbrød. mørkt uden kerner
2 spsk. Kakao
1 spsk. Kartoffelmel
2 tsk. Bagepulver

Fyld og pynt:
5 dl. Piskefløde
200 gram Solbærmarmelade
50 gram Mørk chokolade 44%

Fremgangsmåde

Start med at piske æggeblommer og sukker til en luftig æggesnaps.

Riv rugbrødet uden kerner. Derefter blandes det revne rugbrød, kakao, kartoffelmel og bagepulver sammen med æggesnapsen.

Æggehviderne piskes stive og vendes i à 3 gange i rugbrødsblandingen.

Rugbrødsmassen hældes i en smurt springform, ca. 20 cm i diameter og bages ved ca 180 grader C. alm. ovn i 45-60 min.

Afkøles og deles til to bunde.

Pisk fløden og læg bundene sammen med flødeskum og evt. solbærsyltetøj imellem. Kom resten af fløden over og drys/pynt med chokoladestykker. Tip! Prøv evt at blande flødeskummen med friske bær og evt lidt flormelis, det giver lidt mere friskhed til lagkagen.